Minigolfskole

Dansk Minigolf Union har et ønske om at få flere unge til at spille minigolf i klubberne.
Sidste år besøgte DMgU konsulent Jan Nielsen flere klubber og med bl.a. tanker og ideer fra Nord Als blev ideen skabt til projekt minigolf skole.

Dansk Minigolf Union har ansøgt Danmarks Idræts Forbund, DIF om støtte til projektet med opstart i 2010.

Det glædelige er, at DIF støtter projektet med 5 x kr. 3.000,- Dansk Minigolf Union er forpligtet med det samme beløb.

Ideen med minigolf i skolen er at skabe et lærende spil i undervisningen.

Minigolf skal skabe motivation til at lære f.eks. matematik og samtidig være en konkurrence, hvor udviklingen af tekniske færdigheder give gode muligheder på minigolfbanen.

Overordnet set kan eleverne træne og lære i skolen og udøve det færdige spil i klubben.

Mange skoler benytter i dag minigolf, som en mulighed for oplevelse og socialudvikling af eleverne. Dansk Minigolf Union vil gerne bidrage til udviklingen af børnene og samtidig motivere til en vedvarende foreningsdeltagelse igennem minigolf sporten.

Undervisningsindhold og minigolf er målrettet elever fra 3 – 4 klasse og op til 6 klasse.

Hvad skal minigolfklubben? 

  • klubben skal tilbyde projektdeltagelse til den lokale skole. Skolen modtager bl.a. en myminigolf bane der kan benyttes i undervisningen, idrætstimerne m.m.  
  • afsætte de nødvendige personressourcer til vejledning og instruktion på skole og i klubben
  • afsætte den nødvendige tid på den lokale bane til aktivitet
  • opfølgning af skolesamarbejder

 

Dansk Minigolf Unions støtter med

  • spillet My golfer til undervisningsbrug
  • inspirationsmateriale relateret til undervisningsbrug
  • minigolffolder målrettet rekruttering af nye medlemmer
  • økonomi til klubber der indgår projektet
  • konsulent hjælp i projektperioden 

Kun 5 minigolfklubber kan i 2010 være med i projektet.

Har din klub interesse i at vide mere om projektet kontakt da DMgU konsulent Jan Nielsen på mail : Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller tlf. 4014 5060