DM Storbane 2011 i Roslev

DM Storbane 2011 afvikles på filtbanerne i Roslev.

Mesterskaberne forventes at blive præget af hjemmebanespillerne men størstedelen af den danske elite vil gøre deres for at stikke dem en kæp i hjulet.

Spillet kan følges her: Resultater

Vincent Huus i CUP finalen ved VM

Vincent Huus har som den eneste spilles sig i CUP finalen ved VM i Stockholm.

Vincent har i kraft af sin placering som nr. 23 i slagspil spillet sig bland de 32 der lørdag skal dyste om VM titlen i CP spil.
Både Kåre Thomsen og Mads Nørregaard sluttede 2 slag fra CUP spillet og må sammen med resten af holdet indtage tilskuerpladserne under lørdagens finale.
Med til historien hører dog at alle 7 spillere kæmpede alt de kunne for at opnå de eftertragtede pladser i finalen.
Sammenhold med gårsdagens 5. plads i hold kan vi allerede nu konstatere at årets VM resultatmæssigt har været en stor succes.

Følg med i morgendagens CUP finaler her: Resultater fra VM 2011 i Stockholm

Fantastisk flot 5. plads til VM

Det danske herrelandshold her netop opnået det bedste holdresultat i dette årtusinde.

Efter en fantastisk stabil og meget velspillet præstation har spillerne og holdlederne fået minigolfen til at gå op i en højere enhed.
Efter førstedagen lå Danmark side om side med Finland som vi traditionelt spiller forholdsvis lige op med.
Andendagen viste dog at det danske hold hevde et ekstra gear og finnerne blev sat af allerede efter første runde på dagen.
Siden melde både Italien, Tjekiet og Holland sig ind i kampen men alle blev de solidt afvist helt frem til sidste bold.
Bestemt en holdpræstation der lvoer godt for fremtiden.

Følg de individuelle finaler fredag og lørdag her:

Resultater fra VM 2011 i Stockholm

TEAMS

Men
Rank Team R1 R2 R3 R4 R5 R6 Total Average
1 Sweden 154 131 157 134 161 125 862 23,9
2 Germany 164 131 171 136 156 125 883 24,5
3 Switzerland 157 139 171 135 168 138 908 25,2
4 Austria 164 136 165 140 176 132 913 25,4
5 Denmark 176 137 176 144 167 144 944 26,2
6 Czech Republic 177 143 177 136 176 138 947 26,3
7 Netherlands 187 143 170 138 177 132 947 26,3
8 Italy 179 153 165 141 176 134 948 26,3
9 Finland 168 141 180 146 176 147 958 26,6
10 Slovakia 179 151 176 150 179 143 978 27,2
11 Portugal 194 153 178 144 188 145 1002 27,8
12 Norway 184 145 189 153 189 148 1008 28,0
13 France 186 156 184 154 188 152 1020 28,3
14 Russia 191 155 193 158 194 156 1047 29,1
15 Great Britain 196 173 193 172 196 163 1093 30,4

 

5  Denmark (0 substitutes) R1 R2 R3 R4 R5 R6 Total Average
Vincent Huus 26 22 30 22 29 21 150 25,0
Jannick Skov 28 23 32 27 28 23 161 26,8
Johnny Andersen 32 21 28 22 29 29 161 26,8
Allan Schwab 31 24 27 25 26 24 157 26,2
Mads Nørregaard 30 24 29 24 28 25 160 26,7
Kåre Thomsen 29 23 30 24 27 22 155 25,8
Lars Nørregaard


176 137 176 144 167 144 944 26,2

Her er Lars Nørregaards runder:

Lars Nørregaard DEN 29 25 30 24 29 30 167

VM 2011 i Stockholm

Så er det blevet vores herres tur til at forsvare de danske farver.

VM 2011 spilles i Stockholm på eternit og beton hos Tantogården.
De danske spillerne har set skarpe ud under træningen men det er store kræfter de er oppe imod.
Alle nationer har forberedt sig rigtigt godt og med svenskerne på hjemmebane og de altid stærkt spillende tyskere bliver der noget at se til.

Følg resultaterne her: Resultater VM 2011

Tak for deltagelsen i MOS DM i kerteminde

Der skal rettes en stor tak for Jeres deltagelse i MOS DM i går i Kerteminde.
Det var en super god dag, hyggeligt, spændende og sjovt.. det gør jo ikke noget selv om der også var en hel del alvor med i gamet.

Med 23 startende spilllere fik vi en god afvikling af de forskellige rækker.
Ingen tvivl om, at det var de bedste spillere der var mødt op, for at udfordre en spændende og svær bane.
Hvem havde forstillet sig, at der skulle sættes banerekord på første runde med 39 slag af Rita Andresen fra Odense Minigolf Club. FLOT og godt gjort.
Hul 14 blev den store udfordring for alle, men bare ikke for Ole Rasmussen, Putter Team Odense 3 x 1 slag. SÅDAN SKAL DET GØRES.
Pro rækken for herre blev spændende, men det viste sig, at Michael Sølling havde styr på det. Hul 18 blev dog lige spændende nok i sidste runde.

Med 9 deltagere i den åbne række fik vi set at der er andre der kan spille minigolf og syntes det er sjovt. Flere af dem havde abolut talent.

Afslutnigsvis en tak for den store hjælpsomhed der blev udvist af alle deltagere og ikke mindst af baneejer Hans Kaas.

Se resultaterne på http://asp.minigolf.dk/Resultater/dmmos/11/result.htm

Danske Mesterskaber MOS

Dansk Minigolf Union afvikler lørdag den 13. august de Danske Mesterskaber i Minigolf Open Standard.
Mesterskaberne spilles på Kerteminde Minigolf's baner lige ved siden af Kerteminde strand.

kerteminde3Klubspillere afgører mesterskaberne over 3 runder i rækkerne Pro, Mester og begynder

Som noget nye er der også 2 åbne rækker - henholdsvis damer og herre.
I de åbne rækker afgøres mesterskaberne over 2 runder.

Kerteminde Minigolf og deres baner fremstår i tip top stand og det er en række forventningsfulde spillere der stiller til start.

Mesterskaberne kan følges online her: Resultater

De professionelle fravælger DM i Kerteminde

Den 13. august bliver der afholdt DM i minigolf på kunstgræs i Kerteminde. Men det er en sej kamp for minigolfunionen at lokke de professionelle spillere med – de vil hellere spille på eternit- eller betonbaner, som de plejer


KertemindeMinigolf2For første gang nogensinde afholdes der DM på kunstgræs. Og det skal foregå i Kerteminde på næste lørdag den 13. august. Der er forskellige rækker, så der både skulle være plads til de professionelle og nybegynderne.
Der er sågar en åben række, så man kan få lov at være med, selvom man ikke er medlem af en minigolfklub.

De professionelle gider ikke kunstgræs
Men alt tyder på, at mange af de professionelle spidser inden for sporten ikke gider stille op. For dem spilles rigtig minigolf på eternit- eller betonbaner, som er mere udbredte i Danmark.
En af disse er forsvarende danmarksmester på betonbaner, Mads Nørregaard fra Odense. Han har ingen intention om at tage turen til Kerteminde om små to uger for at spille minigolf på kunstgræs:
”Det rager lidt ved siden af det, jeg kalder minigolf”, siger han til avisen og henviser til, at det ikke er standardiserede baner som dem, de træner på.

Det nye inden for minigolf
Formanden for Dansk Minigolf Union, Leif Meitilberg, kan godt nikke genkendende til den indstilling fra flere af de professionelle spillere.
”Men det er et nyt barn inden for minigolfen – det skal folk nok lige vænne sig til det”, siger han om minigolf på kunstgræs.
Samtidig med ser han denne form for minigolf som en vigtig udvikling inden for professionel minigolf:
”Jeg er overbevist om, at det er det rigtige at gøre for at få udbredt minigolfen. Så må vi bare prøve at få lokket de etablerede elitespillere med også”, siger han til avisen.
Han forventer dog ikke, at mesterskabet i Kerteminde den 13. august bliver kæmpe stort:
”Men det gør det forhåbentligt om nogle år”

Ref: Kerteminde Avis

Kerteminde bliver vært for DM i minigolf

KertemindeMinigolfGolfbolden er trillet hen på Kerteminde, der i år får æren af at være de første værter til et Danmarksmesterskab i minigolf på kunstgræs
Den 13. august bliver der afholdt DM i minigolf på kunstgræs. DM i MOS, kalder de det faktisk.

"MOS står for Minigolf Open Standard", uddyber Allan Schwab fra Dansk Minigolf Unions turneringsudvalg.

Det betyder, at her er tale om anlæg, der ikke er godkendt af World Minigolfsport Federation.

Til Danmarksmesterskabet i Kerteminde skal der spilles på de såkaldte adventurebaner eller oplevelsesbaner på kunstgræs - dem de fleste nok kender til som turister.

De godkendte standardbaner, som det officielle DM afholdes på, er derimod typisk lavet af eternit.

Hvorfor i Kerteminde?
Hans Kaas, der har Kerteminde Minigolf, svarer prompte på spørgsmålet om, hvorfor det netop skal afholdes i Kerteminde:

”Vi har nogle af Danmarks bedste baner”, mener han: ”Især efter jeg har fået nogle nye baner, som jeg selv har været med til at designe – dem ser man ingen andre steder”.

Jan Nielsen, der står for at arrangere det praktiske i forbindelse med turneringen, peger også på andre årsager:

”Det handler også om, at Kerteminde er centralt placeret – det er en intim og hyggelig by”, siger han.

Alle kan deltage
Normalt er der tre rækker: Prorækken, Mesterrækken og Begynderrækken, og inden for hver af rækkerne er man opdelt i mænd og kvinder.

Men til denne turnering er der en ekstra række, den såkaldt åbne række. Her kan alle imod et deltagergebyr få lov til at deltage.

”Det handler om at gøre det til en bred minigolfbegivenhed”, forklarer Jan Nielsen: ”Lokale, turister og minigolfspillernes venner og bekendte kan alle være med, selvom de ikke er medlemmer af en klub”.

Man kan tilmelde sig på minigolftour.dk eller hos Hans Kaas i Kerteminde Minigolf, når vi kommer tættere på begivenheden.

Fremtidsudsigter
Arrangementet i Kerteminde i år er det første af sin slags, understreger Jan Nielsen: ”Så der er mange ting, vi stadigvæk skal have styr på”.

”På længere sig håber vi, at det kan blive en landsdækkende turnering med indledende runder forskellige steder i landet”, siger han.

- ch

Ref: Kerteminde Avis

Hole-in-one næsten hver gang

Allan-laura-2011AALBORG: En del forbinder nok minigolf med en hyggelig eftermiddag med familien på campingpladsen. Men det kan også spilles på et noget mere avanceret niveau, hvor det ikke er unormalt at gå 18 huller på 20-22 slag.

Ved de nyligt afholdt danmarksmesterskaber i Odense, tog Aalborg Minigolf Klub både guld, sølv og bronze med hjem i herrernes eliterække. Guld blev det også til Stephanie Dallinger for damer og Torben Fjordvang og Laura Fogh Henriksen for henholdsvis dame og herrejunior.

De to juniorer er blevet udtaget til landsholdet og skal sammen med to spillere fra Odense repræsentere Danmark ved europamesterskaberne, som holdes i august i Italien.

- Jeg glæder mig rigtig meget. Det bliver jo en stor oplevelse. Selvfølgelig skal vi træne meget, så det bliver lidt hårdt, men vi skal også ud og opleve en masse, siger 15-årige Laura Fogh Henriksen.

Klubkammerat Torben Fjordvang på 16 glæder sig også. Han har tidligere været til store internationale stævner, både EM i Tyskland 2009 og VM i Rusland sidste år.

- Det som fascinerer mig ved minigolf, er at det er meget op til en selv at lave det gode slag. På den måde er det en selvstændig sport, men på samme tid meget social. For selvom vi konkurrerer med hinanden, er folk også flinke til at give gode råd og hjælpe hinanden, forklarer han.

Tusindvis af forskellige bolde

Minigolf er en regulær sportsgren, som er optaget i Danmarks Idrætsforbund og tæller over 1000 medlemmer. I Aalborg Minigolf Klub er der cirka 100 medlemmer, både aktive konkurrence-udøvere og hyggespillere.

De holder til i Nørresundby bag boldklubben om sommeren og i Skalborg, hvor der er indendørsbaner, om vinteren.

Klaus Henriksen har været formand siden klubben blev stiftet i 1993. Han fortæller, at minigolf handler om udholdenhed, præcision og ikke mindst koncentration. Men udstyret skal også være i orden, og især boldene spiller en enorm rolle.

- Køllen har gummibelægning på slåsiden, men i modsætning til golf, hvor man skifter kølle alt efter slag, handler det i minigolf om bolden. Der findes faktisk flere tusinde forskellige, og en rutineret konkurrencespiller har gerne nogle hundrede med sig til turnering, forklarer han.

Boldene varierer i hårdhed, størrelse og vægt, og der findes således alt fra gummiagtige, nærmest hoppebolde til stenhårde kugler. Alt efter banens beskaffenhed og temperaturen handler det om at vælge den helt rigtige bold.

En sport for alle

Mens de to juniorer fra Aalborg Minigolf Klub skal til Italien for at forsvare de danske farver ved EM, drager tre af klubbens herrer, de selvsamme, der høstede guld, sølv og bronze ved de danske mesterskaber, til Sverige. Her holdes EM nemlig for herrer.

De træner to gange om ugen på minigolfbanerne ved Nørresundby Boldklub, og skulle man få lyst at prøve minigolf på et mere avanceret plan, er man velkommen.

- Alle er velkomne til at kigge forbi, og vi viser gerne frem, siger formand Klaus Henriksen.

Ref: Nordjyske.dk

Velkommen til MOS DM 2011

Kerteminde lørdag d. 13. august kl. 09.30 - 18.00

Dansk Minigolf går nye veje med en åben række for ikke klubmedlemmer.

Nu kan du tage venner og bekendte med til en unik minigolf dag.

DM i MOS 2011 er inddelt i fire rækker med en dame og herre række i hver kategori.

Prorækken - Mesterrækken og Begynder og den åben række.

Den åbne række giver adgang for alle ikke klubmedlemmer der gerne vil spille minigolf mens nybegynder rækken er for klubmedlemmer med max. 2 års medlemsskab.

Dansk Minigolf Union har besluttet at støtte klubbernes deltagelse, ved at betale for transport af to biler under forudsætning af, at der i hver bil sidder mindst en nybegynder fra klubben.

Det giver også en mulighed, at man som klubdeltager kan invitere venner og bekendte med til DM, da de kan spille i den åbne række uden betingelse for at være medlem af en klub.

Læs mere om turneringen under MOS DM 2011

 

 

Første
Forrige
1